Frivillige hjælpere - Helsinge Rundt på Cykel 2018

Af Kasper Brøckner d. 12. august 2018 kl. 09:17

Halløj alle medlemmer i AIF. Som I sikkert ved er det AIF der er hovedarrangører af motionscykelløbet Helsinge Rundt på Cykel, som løber af stablen søndag d. 2. september. Formålet er selvfølgelig at få folk til at motionere, ha' en hyggelig dag med venner og familie - men så sandelig også for at tilføre økonomisk støtte til AIF som klub. Overskuddet fra Helsinge Rundt går direkte til arbejdet i Annisse IF.

Så hvis du eller dine børn/forældre er interesseret i at give en hjælpende hånd til Helsinge Rundt, så har vi nogle opgaver vi ønsker frivillige til. Er du interesseret i at give et nap med, så kan du skrive dig op her, og vi kontakter dig for de nærmere detaljer. Følgende er vores ønsker:

Mountain-Bike (MTB) ruten:
Her ønsker vi en hjælper - gerne med kørekort - som kan hjælpe til på depotet i skoven på MTB-ruten. Vi stiller evt. selv bilen til rådighed (som har skovtilladelse). Opgavens varighed vil ligge på ca. 3-4 timer. Hvis det evt. er en forælder der tager opgaven er man velkommen til at tage sine børn med hvis de kan yde en yderligere indsats.
Klik her for at melde dig til >>

Skilteopsætning - motionsruterne:
I forbindelse med skilteopsætningen til ruterne savner vi en hjælper - en stafet/runner, der kan være en deal af et team på 2 personer til at opsætte skilte på én eller to af ruterne. Nærmere detaljer skal du selvfølgelig nok blive informeret om. Opgaven skal udføres lørdag d. 1. september fra ca. 11-15.
Klik her for at melde dig til >>

Skilteopsætning + nedtagning - MTB
Til opsætning og nedtagning af skilte på mountainbike MTB ruten, ønsker vi hjælp fra 1-2 personer. Det er en noget hårdere tjans da det foregår på Mountainbike og dermed gennemkørsel af ruten i hhv. opsætnings- og nedtagnings øjemed. Personerne får altså ca. 35 km i benene og man kan evt. vælge om det kun er hhv. opsætning og/eller nedtagning af skilte man kan. Vi oplever desværre, at hvis skiltene bliver opsat dagen før selve løbet, at udefrakommende personer ændrer på ruten/fjerner skilte etc. Derfor ønsker vi at skiltene skal sættes op og tages ned samme dag som løbet. Opgaven(erne) skal udføres søndag d. 2. september:

  • Opsætning fra kl. 06:30 - 8:00
  • Nedtagning fra kl. 13:00-15:00

Klik her for at melde dig til >>

Trafik-dirigenter
Til et så stort cykelmotionsløb som Helsinge Rundt er det vigtigt, at vi har fokus på sikkerheden for deltagerne. Derfor ønsker vi hjælp fra 2-4 personer som kan være behjælpelige med at dirigere trafikken på udvalgte steder på udvalgte tidspunkter (Tidsplanen fastsættes på et senere tidspunkt). Opgaven vil være af ca. 2-3 timers varighed.
Klik her for at melde dig til >>

Vi håber meget, at der vil være venlige sjæle der vil hjælpe klubben med at få arrangementet til at lykkes for alle parter… Vi afslutter dagen i klubhuset til et fælles aftensmadsarrangement for alle der har været med i "crewet".

Det skal nok blive et godt løb og vi glæder os til at høre fra dig/jer.

 

Med venlig hilsen

Løbsarrangør for Helsinge Rundt på Cykel 2018

Udsendt til:
U-13
Senior 1
Veteran
Dame Senior
U-9
U-5
Super Veteran
U-17
Trænere
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind her

Logger ind... vent et øjeblik!

waiting

Medlem login

Kodeord
Glemt kodeord?

Sponsorer

Annisse Mårum Guiden logo
Annisse Mårum Guiden
IJS Ingeniørfirmaet Jørgen Søgaard ApS
J.K. BYG v/Jannick Kjærgård Larsen
Sportigan Helsinge v/ Karsten Rydahl logo
Sportigan Helsinge v/ Karsten Rydahl
T. Jacobsen ApS Aut. Kloakmester og Entreprenør logo
T. Jacobsen ApS Aut. Kloakmester og Entreprenør

Kontingentbetaling:
Oplys navn og årgang ved betaling

Danske Bank konto: 9570-6721508

Giro nummer:: 6721508


Annisse Fodbold (AIF) @ 2019
Hejeltevej 2
3200 Helsinge
Tlf: 48286601
Kontakt os - Meld dig ind i klubben - Håndtering af personlige data (GDPR)